Betingelser

Præambel:

Nedenfor i vore generelle handels- og leveringsbetingelser finder du vilkår for at handle på shop.smukfest.dk.

Ved adgangsgivende armbånd til Smukfest forstås det armbånd med chip, du modtager til dokumentation for, at du har købt en adgangsgivende billet til det pågældende års afholdelse af Smukfest i Skanderborg.

Ved partoutbillet betalt i rater forstås en partoutbillet til Smukfest i Skanderborg det pågældende år, som du betaler afdragsvis i henhold til fastsatte terminer.

Ved børnebillet forstås en billet til børn under 14 år. Adgang til Smukfest er gratis for børn i alderen 0-6 år. Børn i alderen 7-13 år opnår adgang med en børnebillet. Fra det fyldte 14. år opnås adgang med almindelig billet. Børn i alderen 0-13 år opnår kun adgang i følgeskab med en myndig.

Ved boformer forstås de bo-tilbud som du kan købe til Smukfest i Skanderborg.

Ved andre billetter forstås billetter til arrangementer afholdt af Skanderborg Festivalklub ud over Smukfest.

Ved Smukfest-konto forstås den konto du skal oprette på shop.smukfest.dk for at kunne købe armbånd og boformer. Oprettelse af din Smukfest-konto er gratis.

Nedenfor er vore generelle handels- og leveringsbetingelser opdelt således, at der for hvert enkelt afsnit er angivet særregler for salg af henholdsvis partout- og endagsbilletter, salg af boformer samt salg af merchandise.

Nederst finder du vores vilkår for salg af ”partout billet rate-betaling”.

  

1. Hvem er vi

Shop.smukfest.dk ejes og drives af

Skanderborg Festivalklub
FØLA, Birkevej 20
8660 Skanderborg
CVR nr. 77052518

Vi driver Shop.smukfest.dk fra adressen Skanderborg Festivalklub, FØLA, Birkevej 20, 8660 Skanderborg.

Skanderborg Festivalklub blev stiftet i 1980.

 

2. Kontakt og forventet svartid

Billetter og boformer:

Spørgsmål vedrørende dine køb af billetter og boformer, kan ske på telefonnummer 60 39 49 79 mandag og torsdag i tidsrummet 10.00-12.00. 

Du kan også benytte vores e-mailsupport på adressen support@smukfest.dk, idet vi besvarer henvendelser i tidsrummet mandag-fredag indenfor normal arbejdstid. Der er ikke mulighed for supporthenvendelse i weekender samt på helligdage.

Merchandise:
Spørgsmål vedrørende dine køb af merchandise, kan ske på telefonnummer 87 93 44 44 i tidsrummet mandag – torsdag 9.00-15.00, fredag 9.00-14.00. Der er ikke mulighed for telefonisk henvendelse i weekender samt på helligdage.

Du kan også sende os en e-mail på adressen lene@smukfest.dk.

Vi tilstræber, at besvare e-mails senest den første hverdag efter vi har modtaget din henvendelse.

 

3. Din ordre – vores ordrebekræftelse/kvittering

Umiddelbart inden du afgiver en ordre, vil du få oplyst størrelsen af dit samlede køb, inklusive størrelsen af eventuelle omkostninger til fragt. Kreditkortgebyr(er) vil blive lagt til ordren i betalingsvinduet og fremgå i kvitteringsmail efter ordrens gennemførsel.

De anførte beløb er inklusive alle skatter og afgifter.

Adgangsgivende armbånd:
Du modtager via e-mail en kvittering for dit køb indenfor 12 timer. Det præciseres, at kvitteringen ikke er adgangsgivende. Adgangsgivende er armbåndet, der udsendes inden årets Smukfest afholdes eller udleveres i Tjek-ind ved ankomst.

Ejerskab af armbånd bevises ved ejerskab af det digitale produkt, du finder under MIN KONTO på shop.smukfest.dk, når du logger ind med dit brugernavn og password.
Fortrydelsesretten gælder ikke ved køb af billetter/armbånd.

Børnebillet:
Din børnebillet vil være tilgængelig som en ”print selv billet” på din Smukfest-konto i løbet af juni måned 2017. Din børnebillet skal medbringes til Smukfest, hvor den vil blive ombyttet til et armbånd, idet ombytning kun kan ske såfremt barnet er i følgeskab med en myndig.

Boformer:
Ved køb af boformer udstedes der et digitalt produkt, som du finder på MIN KONTO på shop.smukfest.dk, når du er logget ind med dit brugernavn og password. Inden festivalens start vil det på din Smukfest-konto blive muligt at downloade en stregkodebillet til den enkelte boform. Bemærk, at er billetten annulleret som følge af bortkomst eller af andre årsager, giver den annullerede billet ikke adgang til den pågældende boform. Fortrydelsesretten gælder ikke ved køb af boformer på Smukfest. 

Merchandise:
Når du har godkendt købet, vil du umiddelbart derefter modtage en e-mail med en ordrebekræftelse, hvoraf der vil fremgå hvad du har købt og hvor meget du har betalt.

 

4. Betaling og gebyrer

Du kan på shop.smukfest.dk betale med Dankort, Visa, Visa Elektron, Maestro, Mastercard.

Kortudstederen pålægger transaktionen følgende gebyrer per betaling: 

Bemærk, du kan ikke betale kontant ved fremmøde på vores forretningsadresse.

Betalte kreditkortgebyrer returneres ikke ved aflysning af et event, eller såfremt du udøver fortrydelsesret.

Merchandise:
Betaling trækkes først på din konto når vi afsender dine varer.

  

5. Levering og leveringsomkostninger

Adgangsgivende armbånd til Smukfest:

Adgangsgivende armbånd afsendes som B-post med Postdanmark i god tid inden Smukfest afholdes. Det fremsendes til den adresse, du har angivet som leveringsadresse ved købet. 

Køber du adgangsgivende armbånd til Smukfest efter 10. juli 2017, får du i stedet en print-selv-billet, der skal indløses ved ankomst til festivalpladsen.

Adgangsgivende armbånd der beskadiges eller går tabt i posten, erstattes af Skanderborg Festivalklub uden omkostninger for køber.

Såfremt dit adgangsgivende armbånd går tabt eller beskadiges efter levering (f.eks. ved at du tager det på for tidligt og er nødt til at klippe det af), beregner vi os et gebyr på 125 kr. for udstedelse af et nyt. Samtidig annullerer vi dit tidligere armbånd. Det samme gør sig gældende, hvis du ikke har sørget for at oplyse korrekt adresse til forsendelsen på shop.smukfest.dk.

Merchandise:
Vi sender dine varer med Post Danmark. Smukfest betaler fragten for forsendelser i Danmark. For forsendelser til udlandet, herunder Grønland og Færøerne beregner vi et fragtgebyr svarende til de til enhver tid gældende takster for Post Danmark med omdeling til husstanden. Det vil af din købsoversigt, og forinden du godkender købet, fremgå hvad fragtomkostningerne udgør.

Vi tilstræber en hurtig levering, men der kan gå op til 14 dage forinden du modtager dine varer. For varer fremsendt til udlandet kan der, afhængig af destination, gå længere tid.


Andre billetter:

Du skal selv printe din billet ud via din Smukfest-konto. Du kan dog først printe billetter umiddelbart inden festivalen.

 

6. Din modtagelse af dine varer – kontrol og undersøgelse

Adgangsgivende armbånd til Smukfest:

Undersøg de modtagne armbånd umiddelbart efter levering. Armbånd der beskadiges eller går tabt i posten, erstattes af Skanderborg Festivalklub uden omkostninger for køber.


Merchandise:

Når du har afhentet dine varer, eller modtaget disse med post, beder vi dig kontrollere, at du har modtaget hvad du har købt. 

Er der mod forventning sket fejl, eller er de modtagne varer defekte, så kontakt os, hvorefter vi foretager vederlagsfri omlevering samt afholder dine omkostninger med at returnere de fejlagtigt leverede varer.

Fortryder du dit køb, har du en fortrydelsesret på 14 dage, som du kan læse mere om nedenfor i pkt.7.

 

7. Fortrydelsesret

Adgangsgivende armbånd til Smukfest, boformer samt andre billetter:

Bemærk, at du har ikke fortrydelsesret, når du køber et adgangsgivende armbånd til Smukfest, en boform eller andre billetter på shop.smukfest.dk.

Merchandise:
Du har 14 dages fortrydelsesret af dine køb ved shop.smukfest.dk. 

Fortrydelsesretten regnes fra den dag du enten afhenter dine varer eller modtager disse med posten.

Hvis du vil fortryde dit køb, kan du ringe til os, eller sende os en e-mail.

Senest første hverdag efter du har meddelt os, at du fortryder dit køb, bekræfter vi dette overfor dig pr. brev hvis du har benyttet telefon, eller e-mail. Benytter du fortrydelsesblanketten, bekræfter vi dette via E-mail.

Du skal returnere dine varer til os senest 14 dage efter du har meddelt os du vil udøve din fortrydelsesret.

Du skal selv betale portoen/fragtomkostninger til returnering af de varer du har fortrudt købet af, medmindre du afleverer dem på vores forretningsadresse.

Når vi har modtaget dine varer retur, eller du har sendt os dokumentation for, at varerne er returneret, tilbagebetaler vi det du har betalt på det kreditkort du har anvendt til betaling da du købte, dog ikke de betalte kreditkortgebyrer.

 

8. Reklamationsret

Merchandise:

Du har i medfør af købelovens regler en reklamationsret på 24 måneder.

Hvis du mener, din vare er behæftet med mangler, skal du reklamere til shop.smukfest.dk inden rimelig tid, idet reklamation to måneder efter du har modtaget eller afhentet din vare, altid anses som rettidig reklamation.

Ved reklamation skal du returnere den eller de varer, du reklamerer over, til vores forretningsadresse, og vi vil så tage stilling til, hvorvidt vi kan anerkende din reklamation.

Er din reklamation berettiget, og skyldes den ikke fejlagtig brug eller anvendelse af den købte vare, har du afhængig af omstændighederne krav på vederlagsfri omlevering, pengene tilbage eller et afslag i købesummen.

Såfremt vi vurderer, at din reklamation er berettiget, refunderer vi naturligvis dine rimelige fragtomkostninger forbundet med returnering af varen.

Husk at anføre dine kontaktoplysninger samt ordrenummer, når du returnerer varer til os i forbindelse med en reklamation.
 

Generelt:
Per 15. februar 2016 findes der en europæisk forbrugerklageinstans, ODR. ODR står for "online dispute resolution" (online-klageløsning) og henvender sig til forbrugere og onlineshops i EU. Ønsker du at klage over dit køb på Smukshoppen til ODR, kan du gøre det her >

 

9. Salg til mindreårige under 18 år

Salg til børn og unge under 18 år forudsætter en værges tiltrædelse.

 

10. Refundering af adgangsgivende armbånd /billetter– Aflysning af arrangement

Køb af adgangsgivende armbånd til Smukfest, boformer samt øvrige billetter refunderes kun såfremt hele arrangementet aflyses.

Ændringer i programmet medfører således ikke adgang til hel eller delvis refusion af købesummen.

Ved aflysning af et arrangement, refunderes ikke opkrævet kreditkortgebyr, ekspeditions- og forsendelsesgebyrer.

  

11. Videresalg af adgangsgivende armbånd til Smukfest samt øvrige billetter

Du er naturligvis velkommen til at overdrage dine ubrugte adgangsgivende armbånd, boformer eller andre billetter til Smukfest til en anden. Men i henhold til lov om videresalg af adgangsgivende billetter til kultur- og idrætsbegivenheder, er det ikke tilladt, at overdrage adgangsgivende armbånd og øvrige billetter på sådanne vilkår, at der søges opnået fortjeneste.

Såfremt Skanderborg Festivalklub måtte blive opmærksom på, at billetter er videreoverdraget i strid med lovgivningen, vil Skanderborg Festivalklub annullere sådanne billetter uden adgang til refusion af billetprisen.

Vi kan ikke kraftigt nok anbefale, at du udelukkende overdrager dit adgangsgivende armbånd via din Smukfest-konto til en anden Smukfest-konto, da dette på bedste vis sikrer mod misbrug.

Opstår der tvivl om, hvem et adgangsgivende armbånd eller en billet til en boform tilhører, vil det være udslagsgivende hvem der har armbåndet/billetten tilknyttet sin Smukfest-konto.

Smukfests armbånd, boformer, merchandise m.m. ikke må være genstand for videresalg med profit, konkurrencer, præmier eller lignende overdragelser. Det er således ikke tilladt at udlodde købte billetter eller boformer i konkurrencer for at fremme kommercielle interesser uden udtrykkelig forudgående tilladelse fra Smukfest.

  

12. Dine personlige oplysninger - Persondatapolitik

Vi behandler naturligvis alle dine oplysninger fortroligt, og udleverer ikke din e-mailadresse, kreditkortoplysninger, telefonnummer eller andre oplysninger om dig til tredjemand.

  

13. Tryk- og skrivefejl

Vi tager forbehold for ”tryk”- og skrivefejl på vores webshop shop.smukfest.dk samt smukfest.dk.

  

14. Force majeure

Smukfest og shop.smukfest.dk fraskriver sig ethvert ansvar som følge af udefrakommende omstændigheder for hvilke Skanderborg Festivalklub ikke har rådighed over (force majeure).

Sådanne omstændigheder kan bl.a., men ikke kun, være krig, naturkatastrofer, ændret lovgivning, brand samt anden uforudset skade på varelager, myndighedsrestriktioner, herunder importrestriktioner, eller salgsforbud.

  

15. Skanderborg Festivalklub - Ansvarsfraskrivelse

Ud over hvad følger af nærværende generelle handels- og leveringsbetingelser, fraskriver Skanderborg Festivalklub sig ethvert direkte eller indirekte økonomisk ansvar som følge af aflysning af et arrangement, ændring af program samt andre ændringer af et arrangements omfang, størrelse samt faciliteter.

 

16. Lovvalg - værneting

Dansk ret finder anvendelse på enhver tvist vedrørende køb på shop.smukfest.dk, og idet byretten i Horsens skal anses som rette værneting.

 

 

SÆRLIGE VILKÅR FOR KØB AF RATEBETALT PARTOUTARMBÅND/BOFORM TIL SMUKFEST

Så længe lager haves eller senest frem til 25. januar 2017 har du mulighed for at købe en partoutbillet og/eller boform til Smukfest på ratebetaling via din Smukfest-konto. 

Ønsker du at udnytte denne mulighed, skal du vælge partoutarmbånd eller boform - i kurven har du derefter mulighed for at vælge ratebetaling.

For betaling i rater gælder nedenfor anførte særlige vilkår, mens vore øvrige generelle handels- og leveringsomkostninger i øvrigt finder anvendelse:

For alle ratebetalte produkter gælder pr. ratebetalt produkt:

Normalpris +200 kr. i gebyr. Ratekøbet er således 200 kr. dyrere end hvis du betaler billetten/boformen straks ved din bestilling, svarende til de fire rategebyrer á kr. 50. 

 

 

 

 

Rate

Rate 2

Rate 3

Rate 4

I alt

Partout

795 kr.

600 kr.

600 kr.

600 kr.

2595 kr.

2 pers. Hotelt

445 kr.

235 kr.

235 kr.

235 kr.

1150 kr.

4 pers. Hotelt

710 kr.

495 kr.

495 kr.

495 kr.

2195 kr.

Tenthouse

960 kr.

745 kr.

745 kr.

745 kr.

3195 kr.

Cansleep

1075 kr.

875 kr.

875 kr.

875 kr.

3700 kr.

hummelHouse

960 kr.

745 kr.

745 kr.

745 kr.

3195 kr.

Campingvogn

420 kr.

210 kr.

210 kr.

210 kr.

1050 kr.

Spacecamp

700 kr.

500 kr.

500 kr.

500 kr.

2200 kr.

 

Vær opmærksom på, at du ikke kan betale raterne før end forfaldsdagen. 

Efter endt betaling værdisættes en ratebetalt partoutbillet eller boform som en partoutbillet eller boform købt på almindelig vis: Rategebyret dækker udelukkende ydelsen ratebetaling og anses derfor ikke som en del af billettens værdi.

Du kan ikke sælge eller overdrage dit ratebetalte produkt, før det er fuldt ud betalt. Det betyder, at du tidligst kan overdrage eller sælge den 4. april 2017.

 

1. Tilknyttet kreditkort til din Smukfest-konto:

For at kunne benytte adgangen til ratevis betaling af din partoutbillet, er det en forudsætning, at du til din Smukfest-konto tilknytter et betalingskort, således der kan ske automatisk betaling når betalingsterminerne forfalder. Dit kort skal af din bank være godkendt til abonnementsbetaling.

 

2. Betalingsmisligholdelse:

Det er dit ansvar, at der er penge på din bankkonto således de ovenfor under punkt 2 anførte ratebetalinger kan gennemføres.

Er der ikke midler på dit kort til betaling af en rate, modtager du pr. e-mail til den e-mail adresse der er tilknyttet din Smukfest-konto, et betalingspåkrav, og hvorefter du har 10 dage til at betale den skyldige rate.

Har du ikke betalt den skyldige rate inden 10 dages udløb af fristen, betragtes dette som væsentlig misligholdelse, og aftale om ratemæssig betaling af din partout billet vil blive ophævet.

 

3. Ophævelse – Retsvirkninger: 

Ophæves aftalen om ratebetaling af din partout billet som følge af din betalingsmisligholdelse jf. ovenfor, vil dine allerede betalte ydelser blive returneret til dit betalingskort dog eksklusive gebyrer indeholdt i den første rate.

Endvidere vil der blive fratrukket et administrationsgebyr på 125 kr. dækkende vores administrative omkostninger forbundet med ratebetalingsaftalens ophævelse.

Refundering af allerede betalte rater med fradrag af gebyrer, vil ske senest d. 15. april 2017.

Ophæves aftalen om ratebetaling af din partout billet som følge af din betalingsmisligholdelse, mister du naturligvis retten til den pågældende billet.

 

4. Opsigelse af aftale om ratebetaling:

Du kan på hvilket som helst tidspunkt frem til sidste ratebetaling d. 3. april 2017 opsige aftalen.

Når du har betalt den sidste rate d. 3. april 2017, kan du ikke længere opsige aftalen om ratebetaling.

I tilfælde af din opsigelse af aftalen, forholdes der som anført ovenfor i afsnit 3, og dine allerede indbetalte rater vil blive refunderet til din bankkonto straks, og senest d. 15. april 2017, med fradrag af betalte gebyrer, og med fradrag af et administrationsgebyr på 100 kr. dækkende vores omkostninger forbundet med din opsigelse.

Opsigelse af aftalen skal ske via e-mail til adressen support@smukfest.dk.

 

5. Overdragelse af produkter betalt i rater

Du kan ikke overdrage en boform eller billet købt på ratebetaling til tredjemand, førend boformen/billetten er betalt, det vil sige efter 3. april 2017.

 

Skanderborg november 2016.