Camplet

950,00 DKK
Maks 2 stk. pr. kunde

 

Du har 15 minutter til at gennemføre dit køb, når du har trykket "Læg i kurv", herefter frigives boformen til salg igen.
Vælg antal her på siden, du kan ikke justere antal i kurven. 

 

INFO OM VENTELISTE

Hvis Campletbilletterne bliver udsolgt, kan du skrive dig på venteliste kort efter. Ventelisten kan blive meget lang, og så lukker vi midlertidigt for opskrivning. Du kan skrive dig på én gang pr. e-mailadresse, og du kan ønske 1 plads. Har I en kæmpelejr, hvor I skal bruge flere, må I skrive jer op med flere e-mailadresser.

 

Velkendte rammer, forhåbentligt vandtæt dug og sikkert blød madras

 – vi forstår godt, at du vil have din camplet med som Smukfest-bolig.

 

Med en Camplet-billet, kan du tage din helt egen, dejlige, velkendte rullende madras, din Camplet, med på Smukfest. Så har du noget vandret at sove i, når du har brug for bare lidt søvn under Smukfest. Du køber plads til din dejlige vogn på området FriHeden, der ligger syd for KærligHeden, hvor der selvfølgelig kører shuttlebusser i pendulfart, som fragter dig både ind til skovens fest -og hjem igen. 

 

Hvornår må jeg komme med min smarte Camplet?

Fredag den 2. august kl. 8.00-19.00 aflæsning af vogn
Lørdag den 3. august kl. 8.00-19.00 aflæsning af vogn
Søndag den 4. august: Det er ikke muligt at ankomme søndag med camplet
Mandag den 5. august kl. 10.00 åbent for ankomst og beboelse

 

Hvad mere skal jeg vide, inden jeg møder op med min Camplet?

  • Din camplet må maks. være 4 meter bred og 7 meter lang. Det er nogle mål,der er sat på baggrund af brandsikkerhed. Fordi; det ér bare bedre at sove trygt. Derfor er det heller ikke muligt at parkere sin bil sammen med autocamperen.

 

  • Vi forbeholder os retten til at afvise vogne der ikke overholder målene eller vogne der ikke betegnes som en "camplet"

 

  • Ved ankomst til FriHeden placeres autocampere, campingvogne og campletter separat. Så kommer dine festivalvenner i en anden vogntype end den du ruller ind i – så kram ekstra godt godnat når I går i seng. Kommer I i samme vogntype, er der størst chance for, at I kan placeres samlet, hvis I ankommer sammen.

 

Du kan læse mere om området FriHeden HER