Reservér plads på Kærligheden

800,00 DKK

 

Dugfrisk pløkjord til dig og en håndfuld venner

Vil du gerne bo på KærligHeden Mark 1, og slet ikke skulle bekymre dig om, om der er plads til dig og din camp? Så synes vi, du skal reservere et område på KærligHeden, til dig og en håndfuld venner. I lægger et depositum for at låne sådan et dejligt stykke dugfrisk grønt pløkjord på Kærligheden, og hvis I efterlader det lige så smukt som I fik det, får i hele jeres depositum tilbage efter festivalen. Det koster dig altså 0 kr. at låne en bid af Walthers skønne forhave til jeres telte, hvis bare I hjælper med at efterlade det pænt og rent igen. Bemærk, at campingreglerne for KærligHeden også er gældende for netop dette område.

PRODUKTET ER UDSOLGT - OG DER FINDES DESVÆRRE INGEN VENTELISTE TIL DET.

 

Hvor mange kan vi ligge på sådan et felt, spørger du – og her kommer lidt praktisk info om felterne;

  • Èt felt er 5,5 x 5,5 meter, altså ca. 30 kvadratmeter i grundplan, og det passer med rundtregnet 2 4-personerstelte, eller 4 2-personers telte – Mål for en sikkerhedsskyld lige op inden det bliver august, så I er sikre på, at I kan være i jeres felt.
  • Hvad hvis ét felt ikke er nok? Så booker du bare et til… og et til… I skal jo alle kunne være der. Men husk lige, at alle felter skal have gæster boende. Det er nemlig ikke særlig smukt at hamstre løs af områderne. Pssst.. du mindsker også muligheden for at få sjove naboer.
  • Kan jeg lave lejr, hvis nu vi er flere der køber i samme felt? Nej, lejrsystemet er ikke muligt at benytte på Kærligheden. Så ønsker i at ligge sammen, så sørg gerne for at i køber de felter i måtte bruge i samme ordre.
  • Når du har sikret de felter du måtte have brug for i din smukshop, tager Walther dem ikke retur igen. Salg til venteliste er heller ikke muligt, så hvis du vil af med dit stykke af KærligHeden, mod al forventning, kan du finde en køber af feltet, og overdrage det på sikker vis gennem smukshoppen. Så har hverken du eller køber fadøl på isen. Dén proces kan du læse mere om HER

 

Bemærk: Felter som ikke er i brug tirsdag d. 6. august kl. 12.00, inddrages til andre gæster. Så køb de felter i mener at have behov for, så der er til alle. Er i blevet forhindet eller ikke benytter jeres felt (måske i fandt et sted på Mark 2 i stedet) uden at vi har fået besked, så koster det 400 kr. i gebyr.

 

Hvordan får vi vores depositum tilbage?

Når I er færdige med fest på Kærligheden og vil hjemover, hiver I bare fat i den første campingvagt i gul vest og beder det rare menneske bekræfte, at I har efterladt det lige så flot, som da I kom. Er alt i den lækreste orden, får I naturligvis hele jeres depositum tilbage, og et kæmpe tak for at bidrage til en mere ansvarlig festival.