Grillmadteater // Center Grill

950,00 DKK

 

Uimodståeligt orientalsk grillmadteater

2024 byder for anden gang i festivalens historie indenfor i CENTER GRILL'ens hemmelige ‘baglokale’. Kokken Mads Nybro fra BETA BETA og arkitekterne fra KOLLISION har revet et hjørne af tapetet og opdaget – til deres store overraskelse – at baglokalet har dybe rødder til orienten.

Bag grillens dampende frituregryder venter en gastronomisk rejse gennem orienten, der kredser omkring den klassiske Grill Bar, men med serveringer, som du aldrig har oplevet dem før. Vi lover, at du bliver mæt, får stillet din tørst, og at menu og drikkevarer er fuldstændigt sublime fortolkninger af klassisk grillmad - men udover det er resten af konceptet hemmeligt. Selv ruten til baglokalet.

Arrangementet henvender sig til festivalgæster og virksomheder, som ønsker at deltage i en 2 timers unik madoplevelse i selskab med andre gæster. Kuvertprisen dækker for oplevelser, mad og drikke.